Inden opsætning

Ovnen med tilbehør leveres forsvarligt indpakket, direkte fra fabrikken til kunden på deres adresse.

Leveringstiden er ca. 5 uger og monteringen tager 2 - 4 dage.

Monteringen udføres af en FinSpis uddannet og autoriseret montør. Følgende skal være i orden eller aftales før opsætning:

• Brandsikkerhedsforskrifter (forhør dig hos din lokale skorstensfejer.)
• Fundament skal være tørt og plant og kunne bære ovnens vægt og evt. skorsten
• Ovnplacering og skorsten skal være godkendt af skorstensfejer
• El og rent vand skal være tilgængeligt på arbejdspladsen
• Ovnelementer skal forefindes så tæt på arbejdspladsen som muligt
• Ved dårlig vejrforhold (koldt og vådt) skal ovnelementer og andre komponenter opbevares tørt og frostfrit.
• Temperaturen på arbejdspladsen skal være mindst 10 grader
• Der skal være nogen hjemme ved leveringen og kontrollerer for evt. skader.

Alle de dele der kan, bør bæres indendørs, da ovnen nu overgår fra transportfirmaets ansvar til køber. Det er cement, låger, fliser, spjæld og små elementer. De resterende elementer dækkes over med den medfølgende plastic, til ovnen skal bygges.

Hvis ovnen skal stå ude i lægere tid, er det vigtigt at låger, askeskuffe og spjæld tages ind, og opbevares tørt. Kondens vil forme sig under plastik indpakningen, og metaldele risikerer at ruste.